Min far Carl Alring blev født i Nørre Jernløse - ikke langt fra Holbæk - den 21. november 1914. Han flyttede hjemmefra allerede som 14 årig. Lyder lidt tidligt, men det er hvad jeg er blevet fortalt...

Han kom i lærer som almindelig bygnings-maler, men fik polio og måtte finde ud af noget andet, da benene ikke mere var hvad de havde været. Han kom "i lærer" hos kunstneren Thornøe og det viste sig at min far havde lidt talent og med tiden blev det bedre og bedre.

Jeg lærte først min far at kende ret sent. Det var i 1966, da min mor fik tuberkulose og skulle indlægges i længere tid. Dengang var tuberkulose en alvorlig sag. Jeg husker det så præcist, fordi vi fik besøg af den kendte norske forfatter Kristian Kristiansen, som var en god ven af min far. Han signerede en af sine bøger og skrev, at han jo ikke fik set min mor, da hun var indlagt. Indtil da, der havde jeg kun set min far sammenlagt 2-3 uger om året. Tit - når jeg f.eks. havde fødselsdag - kom der et telegram. Jeg sagde også "De" til ham, da han jo var som en fremmed. Grunden til hans "fravær" var, at han rejste rundt i specielt Sverige og Norge, hvor han havde et stort marked. Faktisk var det engang på tale, at vi skulle flytte til Sverige, men jeg var begyndt i skole, så det blev kun til snakken.
 
I midten af 70'erne var jeg flyttet til København, nærmere bestemt til Smedegade (en sidegade til Blågårdsgade på Nørrebro og blev genbo til sangeren Sebastian). Lejligheden lå skråt over for min fars ene atelie. Det andet var i lejligheden i Allegade 10C i Helsingør, hvor der altid stod billeder til tørre alle vejne, selv på komfuret...

Kort efter jeg var flyttet til Nørrebro, skulle min far være med i tv-udsendelsen "Kanal 22", som var en helt ny type tv, man lige var begyndt på. Min far skulle i en slags duel med den kendte kunstner Preben Hornung, der bl.a. har malet Dronning Magrethe. Det var direkte tv, så nervøs var jeg. Min far klarede det smukt og dagen efter ytrede Preben Hornung sig i Ekstrabladet at han var blevet "taget ved næsen"...

I sine yngre dage lavede min far lidt af hvert. Han har haft en skjorte-fabrik i Sverige, været tryllekunstner i det små og spillet kort. Der var vist lidt snyderi med i spillet, så måske det var dér trylleriet mest blev brugt... Bl.a. det med kortspillet var grunden til at min far på et tidspunkt sagde nej til at der blev skrevet en bog om ham.

I  midten af 70'erne blev han ogå lokalt kendt for at sætte små Dannebrogsflag i de hundeefterladenskaber han kom forbi og det var mange...

Ud over at male havde han også sine specielle fritidssydsler. Han limede brugte tændstikker sammen. De første var bare massive klodser med et udvendigt mønster og senere blev det til mindre bogreoler og medicinskabe. Jeg fik 5 kroner for at samle en kaffedåse op til renden med tændstikker. En biografbillet kostede 3,50 og så var der lidt til bl.a. et par Truxa-stænger eller romkugler fra bageren på hjørnet af Sct. Anna Gade og Groskenstæde hvor Kosmorama lå.

I huset i Stillinge Strand lidt uden for Slagelse, der tapetserede han hele stuen med brugte frimærker og det var både vægge og loft. Et ugeblad kom på besøg og lavede en hel-side om dette (se vedhæftede længere nede).

Omkring 80'erne gjorde mine forældre den store fejl at flytte fra Helsingør og til Slagelse. Fejlen lå i, at der var tale om at lejlighederne i Allegade skulle være andelslejligheder, så mine forældre flyttede fordi det nok blev for dyrt. De var ikke klar over at de ville få den for næsten ingenting og stort set dagen efter kunne sælge den for flere hundrede tusinde kroner.

Min far har så også 2 andre børn - altså mine halvsøskende. Min halvsøster Randi på 77 (vist okt. 1938) og min halvbror Finn på 65 (sept. 1950) og så altså mig kuvøsebarnet... . Og så er det kke engang løgn. Født 2 måneder for tidligt og man troede ikke jeg klarede den. Er derfor også døbt på Rigshospitalet. Hverken Randi eller Finn ser jeg. Jo, da jeg var 12-13 år, da kom Randi, hendes mand Arne og deres børn på besøg. Finn så jeg i ca. 1990-91, lige i den periode jeg stod og skulle skilles. Randi og hendes mand ejede i mange år en legetøjsforretning og Finn er forstander på Thorshøjgård og skal vel snart på pension.  Jeg er den yngste, men på et punkt er de sgu bagud... Jeg har været statslønnet siden 1995-96.
 
Paul Alring  | Tlf.: 31 27 22 75