Mit billardliv fra start til... og jeg ved ikke hvad.

Klubben hed i 1974 IBK, som var en forkortelse af Industriforeningens Billard Klub. Vi havde til huse på Stengade 51 på 3. sal. Klubben havde 2 kegleborde og de var ejet af Erik Frisch. Vi havde små stempelposer, hvor vi som på en anden arbejdsplads skulle stemple ind og ud. Prisen var 6 kroner i timen for et bord. Spillede man 2, så var det 3 kroner til hver. Jeg var i lærer og fik ca. 2 kr. i timen, så med ca. 14 kr. pr. dag i løn, var det kun råd til måske 1 times træning alene og så en kamp i 1-2 timer. Så vidt jeg husker æhhh, så skete det desværre at jeg (læs vi) glemte at stemple.... Der var så også kontigentet på 200 om året. En skærende kontrast til de minimum 200 om MÅNEDEN jeg kom til at betale i Brønshøj i 1980'er mønt, men der var så ikke bordleje. Nu er kontingentet 100 om måneden i Helsingør SBK, hvilket stadigt er noget af en foræring, i forhold til hvad man betaler mange andre steder.

Mit gennemsnit efter de 6 snitkampe der dengang var reglen, blev på beskedne 4,45, hvilket var meget normalt for en der aldrig havde spillet før.

Klubbens "stjerne" var Erik Frisch og derefter kom Per Andersen, Niels Bjørn Kjeldsen, Søren Larsen og John Andersen. John Andersen var det store unge talent, som efter at have spillet kun få år, var en my fra at blive den første dansker der scorede 800 point i første indgang. Tror han manglede 32 point, da en gang rødt og tværbal (der skulle tage en pind) blev for lille og han måtte gå fra bordet. John spiller når han er i Danmark, hvilket ca. er 3-4-5 måneder af året. da han er bosat i Spanien. Spiller tit med ca. 50 i snit og har også stadig et utrolig smukt spil. I april 2016 spillede John en reserve-tjans med 100 i snit til 500 point. Flot... Per Andersen er også begyndt igen for 3-4 år siden (ca. 2011-2012), efter ca. 30 års pause. Snittet er røget fra 43-44 og ned på det halve. Til træning går det anderledes godt...

Da jeg i 1977 flyttede til København, tog jeg ind til den nærmeste klub. Det var BIK i Kødbyen, nærmere bestemt i restaurant "Tyren", kun godt 2 km. fra hvor jeg boede. Tæt efter Københavnske forhold. Jeg ville indmelde mig, men de var flinke og sagde at jeg som keglespiller skulle melde mig ind i "Brønshøj BK". Det gjorde jeg og fik mine bedste billardår i denne klub. Vi havde et utroligt godt klubliv, som ingen andre steder. Hist og her har man forsøgt, men sjælden med større held. Og tiderne har kun gjort det sværere, da man tllsyneladende har mindre tid i dag end tidligere.

I ca.  1979-80 flyttede klubben ud til Birkedommervej, hvor bdr. Korte havde startet en billardsalon. Den skiftede ejer et par gange. Buller og Arva Uri hed det ene par og det andet var Ronald Offenback og kone.

Omkring 1983 rykkede vi ud på Nordre Fasanvej 186. Vi havde købt et større lokale på 3. eller 4. sal og stod selv for istandsættelsen. Her var dejligt og man boede næsten i klubben.

Udover "legenden" Henning Nielsen husker jeg med størst glæde Kjeld Bundgård, som var noget helt for sig selv. Utallige gange har han meldt sig ud, fordi vi "spillede forkert". Næste klubaften stod han der alligevel som om intet var hændt. Han var også dommer engang jeg skulle ud og spille klassemesterskab. Midt i han var ved at rejse kegler, så smed han dem på bordet og sagde "at det lort gad han sgu ikke kigge på" og så forlod han lokalet. Vi der kendt ham vidste at indimellem, så "kiksede" det lidt for ham, så vi tog det ikke så højtideligt.
Elitespilleren i 3-bande carambole Karsten Lieberkind blev også medlem og trekløveret Bundgaard, Lieberkind og Alring havde mange klubaftener der først sluttede ved 2-3 tiden om natten. Afslutningen var tit en tur i byen på et billigt spisested.
 
Det var også starten på en del problemer og blev grunden til min udmeldelse. Grundet misundelse og smålighed, blev Karsten ekskluderet af klubben. Efter flere breve hvor Karsten udbad sig en grund, så fandt klubbens ledelse frem til, at det var på grund af "mærkelig eller besynderlig adfærd" Den begrundelse burde have ekskluderet størstedelen af medlemmerne... 
I de sidste år havde jeg så parallelt med mit medlemsskab i Brønshøj BK., spillet for Politiet IF. Dette gjorde jeg i 2-3 sæsoner.
 
I 1990 startede jeg så i Amager Sports BK. En klub der var startet i 1987, hvor de fleste var over 50-60 år og niveauet på de bedste var under 10 i snit.
Jeg blev hurtigt turneringeleder - en tjans jeg havde haft i 12-15 år i Brønshøj BK - og i en periode på 4-6 måneder. fik vi 10-15 unge mennesker ind i klubben, hvor jeg så stod for undervisningen og ellers tog mig af de unge. Alderen var på mellem 11 og 14-15 år.
 
Samtidigt med  dette, der startede jeg en talent-undervisning op i Den Københavnske Billard Union. Husker det ikke præcist, men nok ca. 20 unge meldte sig og ud af disse, der klarede en lille håndfuld sig videre til undervisning under Dan Nielsen og den udenlandske landstræner.
 
I 1995-96 blev jeg indvalgt i DDBU's bestyrelse som ungdomsleder, hvor jeg sad på posten i 3 år. Posten sammen med kvindeleder posten måtte lade livet for en ny struktur, hvor vi i stedet fik en breddeansvarlig.
 
De næste små 20 år skete der meget i mit liv. Noget godt og meget skidt. Min nabo døde og jeg fik tilbud lejligheden til sammenlægning. Da jeg lige forinden havde mødt Sanne, så købte jeg den med hendes hjælp. I måneder rev vi vægge ned og slæbte tonsvis af mursten ned fra 4. sal i poser og nye møbler mm. blev indkøbt og installeret. Det samme blev en mexikansk hårløs der blev opkaldt efter vores elmand Ove. Der blev klaget over Ove - altså hunden - og vi valgte så at sælge og flytte i hus i Dragør. Samtidigt købte vi et lille hus i Ryd i Sverige. Da jeg ca. i 2010 fik det "røde kort" af Sanne, blev det svenske hus min redning. Jeg flyttede til Sverige og næsten samtidigt blev jeg syg og tabte mig 25 kilo på 4-5 måneder...
Efter 4-5 strenge år i den svenske ødemark, søgte jeg tilbage til Danmark, nærmere bestemt min fødeby Helsingør. Allerede efter at have været skrevet op 1 uge, fik jeg mit første tilbud. Det var på Vapnagård og en lejlighed på 92 m2. Jeg sagde ja, men fik den ikke. Den 2., 3., 4. og 5. lejlighed var også på Vapnagård og samme størrelse. Jeg fik den sidste, men blev så ikke godkendt af kommunen. Idet lejligheden var over 64-65 m2, så ville jeg ikke få den fulde boligstøtte, men kun ca. 1800 kr.. Jeg endte så med at få den lejllighed hvor jeg bor nu på 71 m2 og den er fin nok. Men 5-10 m2 mere ville gøre underværker....
Tiden går og klokken slår. I april-maj måned 2016 blev jeg kontaktet af DDBUs formand Flemming om jeg kunne tænke mig at indgå i DDBUs bestyrelse, som formand for aktivitetsudvalget. Jeg udbad mig en beskrivelse af posten og en betænkningstid. Den blev vendt og drejet, for jeg var på vej til de 62 år og havde også haft 3-4 blodpropper i hjernen, så kunne jeg mon stå distancen... Nå, hvor intet våger og spændende lød det til at kunne blive. I hvert fald en udfordring... Så jeg sagde ja. Sidst i juni måned skal jeg så til mit første møde med Niels Nüchel, der er noget så fint som udviklingskonsulent...
Marianne Mortensen (dansk mester ca. 30-40 gange i både keglebillard, 3-bande og pool) og Henrik Søndergaard ( 1 gang dansk mester i keglebillard ) og så undertegnede (flere gange KM mester i fri og 1-bande i klasse A). Nå ja, men bedre end ingenting...
Din hjemmeside kan let lanceres på dit helt eget domæne. Du kan både anvende et domæne, som du i forvejen ejer, men du kan også med få klik bestille et nyt domæne i shoppen direkte her i systemet.

Peg et hvilket som helst domæne: .com .de .no .se .dk ..

Som udgangspunkt får du tildelt en gratis hjemmesideadresse, men du kan i princippet tilføje alle de "rigtige" domæner, du ønsker. I shoppen kan du købe nye domæner af udvalgte typer, men du kan altid købe muligheden for at pege et eksisterende domæne af enhver type på din hjemmeside.

 Erik Frisch

Klubbens bedste spiller op gennem 60'erne og 70'erne Erik Frisch.

Desværre er Erik ikke blandt os mere. Efter kort tids sygdom gik han bort den 2. juli 1998. Personligt savner jeg ham tit, da han var et godt og altvidende menneske.
 
 

Per Andersen

Per Andersen var i det meste af 70'erne og op til sit stop i 80-81 den næstbedste i klubben. Har holdt en lang pause fra ca. 1980-81 og til for godt 3 år siden (ca. 2011-2012), hvor han så begyndte igen samtidigt med at pensions-alderen var ved at indtræde. Styrken er ikke den samme, men Per er ved at komme efter det, også selv om stabiliteten er mere end svingende...

 

John Andersen

John i 2016
 
John Andersen - nu bosat i Spanien - var klubbens store talent. Kom efter et par år på klubbens 1. hold og var kun et par milimeter fra at blive den første danske spiller der lavede 800 point i udlægget. Manglede ca. 30 point, hvor 1 tværbal med rødt der skulle tage pinde, blev dog for blød. 
Ved at John stadig vågner om natten og gennemlever serien som et mareridt...

REDAKTØR:

Paul Alring  

Kingosvej 49, Helsingør

mobil 31 27 22 75

Paul Alring  | Tlf.: 31 27 22 75